Bladsjal

 

Tænk - jeg har aldrig strikket efter en opskrift - altså sådan en hel ting. Men da jeg var i Estland til sweater konference så jeg et fantastisk sjal, som jeg aldrig har set magen!
Det er designet af Nancy Marchant, som har mødt i USA, i Amsterdam og nu i Estland.
Nancy er grafiker og designer og hun har skrevet en fantastisk bog om patentstrikning: Knitting Brioche.
Hvis man ellers er ferm til engelsk, er det en bog, der kan vise vej gennem patentstrikningens mysterier. Der er rigtig mange gode billedserier, der viser hvordan ...
Jeg ved, at der kommer mere fra Nancy; men i mellemtiden kan man finde hendes opskrifter på Ravelry, bl.a. det sjal, jeg nu strikker kalder Nancy for "Under Dutch Skies Shawl" - jeg tror hun ser paraplyer, men jeg ser blade. Du kan finde og købe opskriften her:
http://www.ravelry.com/patterns/library/2-color-under-dutch-skies-brioche-shawl

 

Godt begyndt! Først en lille "klods", så strikker man omkring den og så går det derud af efter diagram - troede jeg!
Jeg oversatte den alenlange symbolforklaring og liste over forkortelser til dansk, så hvis nogen vil strikke sjalet, så bare send mig en mail, så sender jeg førstehjælpen.


Juhuu - nu går det. Svært, men med tungen lige i munden så ...

Der er en lys og en mørk side.
På billedet ses den lyse side.

Jeg må have nogle mærker i.
Nancy kalder dem for "livliner".
I det hele taget, mærker man Nancys gode sans for humor i den opskrift og i bogen.









Huhej, hvor det går ...
2 farver - først den ene vej med den lyse, så med den mørke, så den anden vej med den lyse og så den mørke.
Det viser sig, at det næsten kun er på hver fjerde pind, man skal koncentrere sig; men det skal man så også ...

for så var der lige pludselig noget 4 pinde nede.
Ud med pinden - det er altså ikke til at rette eller trylle i patent.
Så går det igen derudad ...













Men det var sidst på aftenen, jeg var nok for træt for ØV! Nu var der noget endnu længere ned.
Skal jeg give op - smide det aht og strikke Domino, det ved man hvad er?
Nej, nu må jeg sætte det på en pind, vinde garnet op og vente til næste dag, hvor jeg kan strikke med friske øjne.










Som tænkt - så gjort - og nu er jeg så lige så langt, som i går; men jeg strikker trøstigt videre.
Hvordan Nancy har udtænkt dette, forstår jeg ikke.
Det er simpelthen genialt!!!

Fortsættelse følger!