ESKILSTRUP-TRØJEN

 

Denne historie handler ikke om flotte billeder, men om flot arbejde dengang for næsten 200 år siden, hvor de gamle nattrøjer blev strikket.
Denne trøje er helt unik. Aldrig har jeg set en trøje som denne.
Jo mere jeg ser på den, jo mere undrer jeg mig over hvordan man for 200 år siden kunne designe en trøje som denne.
Du kan selvfølgelig ikke se så meget på dette billede. Trøjen er mørk grøn og ganske brugt og dermed valket i vask og brug.
Alligevel har jeg fået rekonstrueret mønsteret.

Jeg bruger selvfølgelig computeren. Først forstørrer jeg mine fotos, så jeg kan se mønsteret "med lup" så at sige, så tegner jeg mønsteret og strikker prøver af hver enkelt del.
Men dengang ... tænk at finde på så fin en trøje. Meget skolegang havde de ikke - et par gange om ugen gik de hos degnen (eller en skolelærer), men arbejdet på gården, husmandsstedet eller indsidderstedet havde meget høj prioritet.

Først blev der slået op med drejet krydsopslagning, så blev der strikket en fletgang og endelig kanten, der har det fineste trappemønster.

 

Når kanten sammenstrikkes, laves et overfald og det er også genialt. Dels forstærker det slidsen, dels ser det flot ud.

 

Der strikkes et stykke rundt i glat - og så begynder mønsteret med 2 spidser i den ene og 2 i den anden side. Disse er begyndelsen på mønsteret, som er både for og bag. På ryggen er der på originalen et glat midterstykke, men her ´jeg valgt at strikke mønster over hele ryggen (som foran).

Jeg har valgt noget garn, der viser strukturen godt, men det er meget svært at fotografere denne tomatagtige røde farve. Så tilgiv mig!

 



Sådan ca. ser den ud, men jeg kan da se, nu hvor hele mønsteret er tegnet, at jeg glemte den særligt forfinede del med spidserne før de egentlige rapporter.

Nå, men jeg strikker videre - og glæder mig over hvordan den bliver - og jeg tænker på hende, der engang strikkede den. Jeg har godt lys - sad hun blot i skæret fra ildstedets?

Danmarks skjønneste hjem

Til vores sølvbryllup fik vi dette fuglehus af min fantasifulde og ferme fætter, Tyge. 

Det har nu tjent os og fuglene i snart mange år; men nu trængte det voldsomt til en make-over.

Da vi fik fuglehuset var det fint malet og det var klart for enhver, der kendte til mig og min metier at det forestillede dominofirkanter i festlige farver.

Jeg tømte kassen for 2 reder oven i hinanden og i den øverste var der sørgeligt nok en lille flok fugleungeskeletter med fjer. Deres mor og far var nok gået til og det gjorde så også ungerne. Suk!

Kassen blev skrubbet med en stålbørste og med sandpapir og kom til at se ud som ovenfor.

Derefter blev den grundet

og til sidste blev den malet i andre festlige farver og strikningen blev antydet. Med andre ord et uldent fuglehjem. Faktisk plejer jeg at hænge uld ud på grene i nærheden, så fulgene kan fore deres hus med den lune uld.

Låget blev skruet fast og nu er den fin igen.

Så kan vi bare håbe på liv i kassen til næste forår.

Den burde være med i udsendelsen: Danmarks skønneste hjem.

Tak Tyge for den fine kasse.

Endelig færdig!

Der måtte alligevel trævles op igen, igen - det blev 3 skridt frem og 2 tilbage - eller skulle man sige 3 pinde frem og 2 tilbage. Men efter flere ganges ...

optrævl og garnspaghetti, lykkedes det og arbejdet begyndte at gå fremad.

Jeg blev efterhånden så dygtig, at jeg kunne trævle op i små områder, flere pinde ned og rette fejlene uden at jeg behøvede at trævle hele pinde op. Efterhånden var der en anselig mængde masker på pinden. Det hjalp. Jeg synes virkelig jeg har fået patentstrikningens anatomi ind på huden.

 

  

 

Her er så sjalet - eller skulle man snarere sige tørklædet, for det blev kun 50 cm i længden midt bag og 100 cm foroven. Jeg kunne dog let have strikket det større; men jeg er tilfreds.

Jeg brugte 1 ngl Gejlsk tynd uld fv 30 og 1 ngl Hot Socks Spectra farve 75 og pinde nr. 3,5.

Tak for det - Nancy Marchant!!!

Bladsjal

 

Tænk - jeg har aldrig strikket efter en opskrift - altså sådan en hel ting. Men da jeg var i Estland til sweater konference så jeg et fantastisk sjal, som jeg aldrig har set magen!
Det er designet af Nancy Marchant, som har mødt i USA, i Amsterdam og nu i Estland.
Nancy er grafiker og designer og hun har skrevet en fantastisk bog om patentstrikning: Knitting Brioche.
Hvis man ellers er ferm til engelsk, er det en bog, der kan vise vej gennem patentstrikningens mysterier. Der er rigtig mange gode billedserier, der viser hvordan ...
Jeg ved, at der kommer mere fra Nancy; men i mellemtiden kan man finde hendes opskrifter på Ravelry, bl.a. det sjal, jeg nu strikker kalder Nancy for "Under Dutch Skies Shawl" - jeg tror hun ser paraplyer, men jeg ser blade. Du kan finde og købe opskriften her:
http://www.ravelry.com/patterns/library/2-color-under-dutch-skies-brioche-shawl

 

Godt begyndt! Først en lille "klods", så strikker man omkring den og så går det derud af efter diagram - troede jeg!
Jeg oversatte den alenlange symbolforklaring og liste over forkortelser til dansk, så hvis nogen vil strikke sjalet, så bare send mig en mail, så sender jeg førstehjælpen.


Juhuu - nu går det. Svært, men med tungen lige i munden så ...

Der er en lys og en mørk side.
På billedet ses den lyse side.

Jeg må have nogle mærker i.
Nancy kalder dem for "livliner".
I det hele taget, mærker man Nancys gode sans for humor i den opskrift og i bogen.









Huhej, hvor det går ...
2 farver - først den ene vej med den lyse, så med den mørke, så den anden vej med den lyse og så den mørke.
Det viser sig, at det næsten kun er på hver fjerde pind, man skal koncentrere sig; men det skal man så også ...

for så var der lige pludselig noget 4 pinde nede.
Ud med pinden - det er altså ikke til at rette eller trylle i patent.
Så går det igen derudad ...













Men det var sidst på aftenen, jeg var nok for træt for ØV! Nu var der noget endnu længere ned.
Skal jeg give op - smide det aht og strikke Domino, det ved man hvad er?
Nej, nu må jeg sætte det på en pind, vinde garnet op og vente til næste dag, hvor jeg kan strikke med friske øjne.










Som tænkt - så gjort - og nu er jeg så lige så langt, som i går; men jeg strikker trøstigt videre.
Hvordan Nancy har udtænkt dette, forstår jeg ikke.
Det er simpelthen genialt!!!

Fortsættelse følger!

Wall of yarn!

Dette plejer at pryde min væg og jeg elsker det. Men det indebærer også, at jeg må på posthuset hver dag med pakker og jeg er afhængig af at kunne levere. Det var dejligt, men nu er det tid til at holde fri fra det, så jeg kan gøre lige hvad jeg vil, når jeg vil. Jeg traf derfor den beslutning, at nu skulle garnet sælges og tænk - en dejlig yngre dame her på Falster: Rikke Bentzen ville købe det.

Sådan så garnet ud pakket og klar til at blive kørt til Rikke.

Rikke har bestilt mere garn i USA og er i fuld gang med at atablere sin hjemmeside, så lige pludselig kan mine kits og garnet fås hos hende i uldbutikken.dk.

Alle mine dejlige håndarbejds- og designbøger nu er i en god nå-højde, så jeg hele tiden kan gribe en bog og kigge i den. Men garnet, ja, det savner jeg!

Men heldigvis kan jeg jo bare købe hos Rikke.



Japan in Stubbekøbing

Every once in a while I receive interesting stuff from Japan - I am very grateful!

The above photo shows from the left the Vogue Magazine: Keito Dama - a magazine I read in details.
I dont understand Japanese though - but I read all the photos closely and love it.
See: http://book.nihonvogue.co.jp

2 books are both written by Akiyo Murono. The center book is: Knitting Lace. I helped her finding old patterns from old Danish books and some of them needed translation as the patterns were not charted.

The other book is full of nice small things such as mittens, scarves, a tie, a skirt etc.  

 

A few days ago I got a parcel from Clover. I were excited. It is always interesting to see what they have figured out. I love the crochet hooks. I immidiately casted my old crochet hooks aside. My new hooks are so colorful and good appealing, so that I felt like crocheting right away.
To the left are 2 circular stitch holders. I am not sure I will ever use them. Tell me if you know how to use them? In the center is elastic thread for ribbing.

My absolute favorite tool are the 2 needles. They look like knitting machine needles. You can easily slide the yarn in the opening and there you are - the needle is ready to use. I am absolute crazy about these needles and they immidiately found their way to my tool box.

 

The green (and purple) sheep are meant to sekure the double pointed needles when you are knitting socks. They are cute, so they were placed in my sock-knitting right away.

 

I have noticed that all these tools are available in the US, but if you want to buy them in Denmark - please ask you shop to order them from Villy Jensen, who can get them from Clover in Japan.

Stitch-stopper

Sorry my blog is such a mess. I need to figure out what I am going to do with this blog. So far I am just trying. I am writing what is in my mind.

To day I will pass a tip on to you!
Some times when I am knitting flat - with a lot of stitches on a circular needle (see below) - i feel that the work is dragging down and making the work harder and heavier than neccasary. I constantly have to pull it up closer to the working end of the needle tip. But then one day I figured that I could use the cord stopper I always have in my tool-box.

And do you know why I have it in my tool box (I actually have 2)? I got it from an American knitter who use them as the bump at one end of double pointed needles so that they become domino-needles. Smart isn't it?